Bevægelsens tre hjørner
Din bevægelsespraksis har tre hjørner. Du bevæger dig enten alene, i fælleskab med andre eller i relation til dine omgivelser. I hvert hjørne kan du lære noget unikt om dig selv og din krop.
I vores skema kan du hver uge finde undervisning i discipliner fra alle tre hjørner af trekanten. Du kan læse mere om de enkelte klasser nedenfor.
1. Alene
Når du bevæger dig alene, så skaber du et rum, som uforstyrret er dit. Det er i sig selv en lille revolution og giver dig plads til at forstå din krop og udforske dens potentialer. Disse klasser skaber blandt andet ro og integritet og giver dig styrke til at danse lidt friere i det øvrige byliv.
Yoga, Dans og Roklubben er alle klasser hvor du kan regne med at bevæge dig alene.
2. I fællesskab
I Rört tror vi på kropskontakt. Det er en basal ingrediens i et meningsfyldt liv. Men i byen ender vi ofte ensomme og uberørte og vi siger undskyld når vi af og til kommer til at røre hinanden. Det udfordrer vi og derfor fylder kontaktformer meget i Rört. Det kan være alt fra at danse sammen til at kæmpe imod hinanden og vi tror på at tilliden og evnen til at kommunikere med andre styrkes imens vi har det sjovt.
Acroyoga, Kämp og Berör er alle klasser hvor vi træner i fællesskab med andre.
3. I relation til omgivelserne
Vi mener at bevægelse hører til i bybilledet og at København er fyldt med lækre steder til træning og leg. Når vi træner ude i byen styrker vi vores egen kontakt til omgivelserne og inspirer samtidig andre. Derfor undervises mange af vores klasser i en park, på en trappe eller på et særligt oplagt gadehjørne
Parkour, Trappetræning, Löb er alle klasser som foregår i relation til omgivelserne