Klasser og signaturer

Bevægelse kan røre dig på mange måder. Vi har samlet de former, som vi finder mest rørende, og vi har fundet de undervisere, som vi bedst tror på kan give dig den oplevelse.

Nedenfor kan du læse om de klasser og signaturklasser vi har samlet i Rört – og måske blive inspireret til at melde dig til en bevægelsesform, som du aldrig har prøvet før.

Acroyoga

Acroyoga I

Acroyoga giver dig yogaens fokus og sensitivitet blandet med akrobatikkens styrke og leg. Bliv udfordret på din evne til at kommunikere med kroppen, til at finde balancen imellem styrke og flow og til at stole på andre – og dig selv. Kom og bliv stærk og smidig imens du har det sjovt.

Acroyoga II

En acroyoga-klasse for erfarne. Der bruges mindre tid på det basale og mere tid på at eksperimentere og bringe kvalitet ind i udfordrende overgange. Det forventes at du har minimum et halvt års erfaring og er tryg ved alle grundlæggende bevægelser.

Dans

Dans FREE

Kom ud af hovedet og ned i kroppen til lyden af fængende melodier og svedige rytmer. DANS er fri bevægelse, hvor du bliver inviteret til at finde dit udtryk, din forbindelse til musikken og til dig selv.Klassen er energifyldt og opløftende og lader dig møde dagen fuld af energi og med en stærkere forbindelse til kroppen. Alle kan være med.

Dans FORM

Dans Form vil udvide din forståelse af dans og bevægelse og tilføre helt nye former og moves til dit repetoire. Ved kreativt at udforde din krop og ved at bevæge sig gennem nye forme inviteres du til at udforske en ny følelse af frihed i krop og sind. Dans Form indeholder både koreograferede bevægelser, mere udforskende bevægelse og helt vild og fri bevægelse. Mød os på dansegulvet !

Kontaktimprovisation

Kontaktimprovisation er en dynamisk danseform, der omfavner legen, udvikler dine tekniske og sensoriske færdigheder og din evne til at lytte med hele kroppen. I improviseret kontakt med andre kroppe møder vi nuet med helt åbne sanser. Det er sjovt, udfordrende, kreativt – og vil inspirere dig til at bruge din krop og sind på helt nye måder.

Morning og Mid-week mindful

Tag 30 minute til at gøre krop og sind roligt. Vi sidder sammen og mediterer og finder en smule fred i dagen, enten om morgenen 7:30 i hverdage eller midt på ugen onsdag kl 12.

Shake The Dust

Shake the Dust er en transformativ og embodied klasse for krop og sind. Hop ind i et guided dansende univers hvor vi flyder i konstant mellem bevægelse, hvile, frigørelse. Vi går gennem rystelse, hop, dans, fri bevægelse, pilates, somatics og gode gammeldags kropsvægts øvelser, alt sammen til lyden af en svedig playliste!

Handstand

Vores håndstands-klasse starter med flowy bevægelse og yoga-lignende stræk for at styrke og varme kroppen op. Herefter gives der plads til din personlige håndstands-praksis, hvor du bliver udfordret med passende øvelser og spotting af underviseren og de andre i klassen. Alle niveauer er velkomne!

Roklubben : Meditations-Klasse

Roklubben er et moderne meditationsfællesskab, som én gang om ugen sætter sig sammen og lader der blive ro. Det er ikke vigtigt, om du har erfaring med meditation eller ej. Det er vigtigt, at du har lyst til at sætte tempoet ned og trække vejret i fællesskab med andre københavnere. Meditationen ledes altid af en lærer fra Roklubben.

Rört Special

Rört Special er alt det som også foregår i Rört, men som ikke er en del af det ugentlige skema. Hver onsdag aften i Rört kl 19:00 – 20:30 er der et nyt spændende event, fx vores månedlige Kirtan, eller playfighting, Fællessang, Croquis, Lyd meditationer og koncerter. Se vores skema for hvad der på i denne uge

Saunagus

Saunagus foregår i Rörts træfyrede sauna. Vi bruger varmen fra saunaen og kulden fra vores koldtvandsbassin til at give nærvær og blødhed i kroppen – og til at skabe rum for at sidde sammen, trække vejret og lade sveden pible. Ved hver session vil en gusmester sætte tempoet, styre temperaturen, bestemme olierne og guide viben.

Om torsdagen og søndagen er der almindelig Saunagus, mens fredag er der #byMembers gus, hvor forskellige Rört medlemmer svinger gusmester håndklædet.

Læs mere om saunaen og muligheder for at leje den til private begivenheder

Beväg

“Beväg” er Rörts styrke og bevægelses klasse. Gennem styrkende, legende og kreative øvelser og udfordringer opbygger vi en sundere balance mellem styrke og mobilitet i kroppen. Målet er at have det sjovt mens du får en god workout, og give dig en krop og sind som bedre kan navigere i et kaotisk by-liv med selvtillid og jordforbindelse. Beväg giver dig også den perfekte forudsætning for at kunne dyrke yoga, dans, parkour og andet med mere frihed og færre skader.

Beväg er åben for alle, uanset hvor meget du har trænet før. Vi laver kropsvægts- og partner øvelser og du kan forvente en masse bevægelse, styrke og koordinations udfordringer samt en workout der passer til dit niveau og din krop.

Trappeträning

Trappetræning er en eminent måde at træne sig både stærk, bevægelig og udholdende på én og samme tid. Vi udforsker en række forskellige basale bevægelser indenfor hop, løb, balance og kravl op og ned af trappen. Alle kan være med, og der kan altid tilpasses med et trin fra eller til.

Yoga

Yoga FLOW

FLOW er en yogaklasse med fokus på vejrtrækning og lækre overgange med behagelige beats i baggrunden. Klassen har rødder i vinyasa yoga, og du hjælpes til at finde din egen dansende rytme i bevægelserne, imens du får sved på panden og styrker nærværet i din krop.

Yoga SLOW

SLOW er en rolig og meditativ yogaklasse med plads og tid til at fordybe oplevelsen i de enkelte stræk. SLOW er inspireret fra blide hatha klasser og yin yoga og indbefatter både meditation og afsluttende hvil.

Yoga GROW

GROW er en kraftfuld yogaklasse med fokus på teknik og god alignment. GROW er inspireret fra hatha og anusara yogaens evne til at få kroppen til at ”vokse” i stillingerne. I klasserne er der tid til at undersøge effekterne af god teknik og mulighed for at afprøve mere krævende stillinger.

Kundalini Yoga

Kundalini yoga i Rört opfrisker og balancerer dit nervesystem. Klassen byder på forskellige indiske renselsesteknikker (kriyas), vejtrækningsøvelser, yoga stillinger, dans, chanting, meditation, og andre teknikker som vækker kroppens potentiale for at heale og finde harmoni. Du vil blive inspireret til at føle dig næret, give slip, finde energi og kreativitet gennem bevægelse. Det er en glædesfuld, sikker og stærk yogapraksis, og som alle kan deltage i, uanset hvor erfaren du er.